Livet :)

Nøjs hvor er der sket meget siden sidst, og hvor er det mærkeligt at tænke på, hvor kort tid jeg egentlig har tilbage her. I søndags var det 8 uger, og jeg kommer til at være væk 2 af de 8 uger. Bizart!

Nogle dage efter jeg sidst skrev, var jeg i Toronto med AFS. Vi tog afsted tidligt lørdag morgen og kørte ca. 7 timer i bus. I bussen mødte jeg nogle af de andre danskere, men også en hel masse andre mennesker fra andre lande. Specielt fik jeg snakket en masse med en pige fra New Zealand, Rose, som bor uden for Québec.
Da vi ankom til Toronto fik vi et par timer til at shoppe og gå rundt i kvarteret omkring Yunge Street. Det minder lidt om Times Square i New York, bare mindre. Endelig var det lunt i vejret og vi kunne gå rundt uden jakker på. Om aftenen så vi musical, Billy Elliot. Det var en super flot musical, og jeg kunne specielt godt lide, hvordan alle skuespillerne snakkede med nordengelsk accent. Jeg har ellers set flere musicaler, men jeg vil næsten sige at Billy Elliot i Toronto slår Lion King i London. Det var bare fedt!
Næste dag kørte vi mod Niagara Falls. På vejen stoppede vi ved et Playdium, som er et sted med en masse spillemaskiner og dens slags - super amerikansk.
Da vi ankom til Niagara Falls spiste vi på Hard Rock Café. Det var første gang jeg har spist der, og det var ret sjovt (selvom maden dog ikke var noget at skrive hjem om). Derefter fik vi hele eftermiddagen til at se Niagara Falls og Clifton Hills (en gade med en masse mærkelige forlystelser (igen super amerikansk). Vi var blandt andet omme bagved vandfaldet, som var en ret vildt oplevelse. Det er altså et kæmpe vandfald! Desværre kunne vi ikke sejlede med den berømte båd, fordi den endnu ikke var åbnet for sommeren. Jeg har ellers aldrig set noget lignende. Niagara Falls er vildt!! Men jeg er glad for, at jeg var på den canadiske side, fordi det er helt klart der, man kan se mest af verdens største vandfald.
Lørdag aften blev vi på hotellet og hyggede os. Det var seriøst fedt at være sammen med 100 andre udvekslingsstudenter.
Mandag tog vi igen ind til Toronto for at komme op i CN tour, som er et kæmpe højt tårn i Toronto (og det siger ikke så lidt, for der er rigtig mange skyskrabere i Toronto). Det var nu ret sygt ved glasgulvet at se hele vejen ned. Tror aldrig jeg har været så bange i mit liv, haha.
Efter middag satte vi kursen mod Québec igen (nogle havde 11 timer hjem!). Det var en helt fantastisk tur, og det er utroligt så meget man kan nå at lære nye mennesker at kende på 16 timer i bus, men det gjorde jeg, og det var super trist, da jeg stod af bussen.
Seriøst det har nok været en af de bedste weekend i mit år her. Det er bare som om man 'klikker' bedre med andre udvekslingsstudenter. Som man siger, lige børn leget bedst.

Fredagen efter Toronto kom min veninde Camille hjem til mig, og vi lavede dansk mad. Det var fedt både at vise hende og min værtsfamilie noget mad fra Danmark. Jeg begynder nu også at savne dansk mad og ikke mindst dansk slik. Men jeg er helt sikker på, at der også er en del ting fra Québec jeg kommer til at savne, når jeg tager hjem igen.

Efter AFS-turen har den mest stået på musical. Weekenden efter påske havde vi intensiv weekend, hvor vi øvede 7 timer både lørdag og søndag. OM jeg var træt mandag! Også i sidste uge øvede vi hver eftermiddag så vi var helt klar til premieren i fredags.
Fredag aften var fou! Virkelig! Generalprøven var gået rigtig dårligt, men alle tog sig virkelig sammen til showet. Det var vildt! Publikum var helt oppe at køre og sangene var bare gode og selvom alle var nervøse tror jeg de fleste nød det. Lørdag gik endnu bedre, men hvor var det trist da det var forbi. Sidste show, selvom vi har knoklet siden oktober. Det var vildt mærkeligt. Vi tog på McDonald's bagefter for at fejre det. Jeg tror medarbejderne fik sig lidt at et chok, da der klokken 23 lørdag aften kom 30 mennesker sminket mærkeligt. Og senere begyndte vi også at synge!! Haha :)
Men det har været en fed oplevelse som jeg aldrig vil glemme!

I morgen aften tager jeg en uge til Florida med Pierre og Vicente. Det skal nok blive godt at komme ned til noget sol og en strand.
Håber I alle sammen har det godt, og skal nok huske at opdatere jer igen (med billeder fra både Toronto og musical) når jeg kommer tilbage fra Florida :)

Siden sidst

Og endnu en gang bliver jeg jo nødt til at undskylde, at det har taget mig så lang tid at opdatere min blog. Denne gang næsten 2 måneder?! Hvor blev de måneder så lige af, tænker man...
Først og fremmest vil jeg sige, at jeg for 3 uger siden skiftede familie. Jeg har ikke rigtig lyst til at skrive en masse om hvorfor, men dem der vil vide mere, er velkomne til at kontakte mig på andre og mindre offentlige steder.
Nu bor jeg sammen med en enlig far og en anden udvekslingsstudent fra Spanien (Vicente).


Carnaval
I slutningen af februar var vi til Carnaval med skolen. Man skulle bestemme om man ville stå på ski eller kælke. Af økonomiske årsager valgte jeg at tage ud og kælke. Vi tog ud til et bjerg omkring 1,5 time herfra. I forhold til en dansk kælkebakke var det super organiseret; man kælkede på en slags store baderinge, og der var en slags 'lift' så man kunne komme op på toppen. Det var super sjovt at prøve, fordi det var meget anderledes i forhold til i Danmark, og det er stort set ikke muligt at komme galt afsted - ingen sten eller mærkelige bump. Desværre fik vi ikke prøvet 'rafting', fordi der var super lang ventetid.

'Kælkebakken'

AFS aktiviteter
Noget af det bedste er altså AFS-aktiviteterne. At have et godt år med AFS afhænger meget af lokalforeningen og de aktiviteter der bliver lavet der. I min lokalforening har de været gode til at lave en masse ting for os, og vi udvekslingsstudenter har også fundet ud af at lave nogle ting uden om AFS. F.eks. var jeg i søndags i Montréal med Magdalena (Chile), Helena (Østrig), Beatrice (Italien) og Christiane, Magdalena's kontaktperson. Vi var i Den Botaniske Have for at se sommefuglene flyve fri. Det sker hvert år i den måned omkring der hvor sommerfuglene slipper ud af deres pubber. Så man er i et drivhus fyldt med sommerfugle. Det var ret fedt. Bagefter tog vi til noget der hedder Biodôme som ligger ved siden af, og er et sted hvor du kan se en masse dyr i deres naturlige omgivelser. Der var blandt andet en 'jungle' og en 'canadisk skov'. Efter det tog vi til Le Plateau og spiste Poutine og tog billeder på Mont Royal.

For to uger siden, havde vi også arrangeret en fødselsdagsfest for Vicente, hvor vi spiste en hel masse mad, og dansede en masse latinodans sammen. Det foregik hos Knut (Norge) som bor i et gigantisk hus, hvor vi alle blev og sov. Det var ret sjovt at lave noget lidt mindre formelt sammen med alle AFS'erne (der var kun tre, der ikke kunne komme).

Vi havde også en søndag, arrangeret af lokalforeningen, hvor vi skulle male billeder, der repræsenterede vores hjemlande. Jeg malede et billede af Rubjergknude Fyr, som jeg syntes symboliserede Danmark ret godt. Billederne skal bruges til at sælge den 7. maj, hvor vi holder en AFS støtteaften, for at få samlet penge sammen til lokalforeningen, så de kan lave ligeså mange aktiviteter næste år.

Mit billede af Rubjergknude Fyr

Magdalena, Beatrice, Tiago og Knut i Montréals metro

For en måneds tid siden var jeg også i Montréal med Knut, Magdalena, Beatrice og Tiago (Brasilien). Vi brugte en del dag i Vieux Montréal og tog en masse billeder og var i en masse souvenir-butikker (Vieux Montéal er nok det mest turistede område i Montréal, og stort set lukket om vinteren). Jeg elsker bare at gå rundt og opdage forskellige områder af Montréal, som jeg synes er en helt fantastisk by!

Vi var også i Cabane à Sucre (forklaring kommer længere nede) og på lørdag tager jeg til Toronto med AFS i tre dage. Det skal jeg nok skrive en masse om, når jeg kommer hjem igen.


Semaine de relâche og Ottawa
I starten af marts havde vi ferie i en hel uge. Jeg startede uge med at tage ned til Cathrine og være sammen med hende og Anne. Det var super fedt at tale dansk igen, og vi sad og så Anden Vender Tilbage på dvd. Det er i øvrigt et super grineren show, som I burde se, hvis I endnu ikke har set det. En anden dag var jeg i Montréal med Cathrine, Anne og Ingvild (Norge) og fik købt en del masse lækre ting, bl.a en super flot taske, et par forårsstøvler og en cd med Diane Birch, som jeg er blevet helt tosset med.

I slutningen af ugen var vi i Ottawa, Canadas hovedstad, som ligger omkring 2 timer fra Montréal. Det er en lidt mærkelig by, fordi det er først og fremmest en regeringsby. De fleste der bor der, arbejder for parlamenet på én eller anden måde. Vi startede med at se parlamentet området omkring det.
Bagefter tog vi ned til kanalen, hvor der om vinteren er lavet verdens længste skøjtebane. Jeg tror vi skøjtede ca 6 km. Og det er altså ret meget, og ret hårdt. Det at stå på skøjter er ret så krævende og man kommer til at svede en del.

Canadas Parlament i Ottawa

Udsigten fra tårnet i parlamentet

'Bæverhale' med kanel under en skøjtepause.

Ellers var vi til sidst på Musée de la Civilisation. Der er to store udstillinger. Den ene handler om First Nation People (indianere) i Canada, hvilket jeg syntes var rigtig spændende at se. Der var bl.a. udstillet totompæle og indianske skulpturer, som kom fra forskellige steder i Canada. Det var imponerende at se, hvor meget der blev gjort ud af religionen og traditionerne hos indianerne. Den anden udstilling handlede om Canadas historie efter Europæerne fandt Amerika. Det var en masse små udstillinger hvor man gik rundt i nogle 'byer' og så hvordan husene så ud inden i osv. De var inddelt geografisk, fordi landet har ikke udviklet sig ens over det hele, og i sær Québec var anderledes idet det var meget fattigst og stærkt domineret af den katolske kirke.

Kæmpe totempæl

24 Heures
Efter La Semaine de Relâche, var jeg til en 24-timers camp med la pastorale på min skole. Det er den mere spirituelle del af skolen. Campen lå cirka en time væk, ret meget ude i midten af ingenting. Vi var 12 piger fra skolen af sted og de to lærere fra La Pastorale. Vi skulle lave nogle aktiviteter omkring samarbejde og refleksion. Vi startede med at skulle lave aftensmad udendørs. Vi fik en time og en grillrist. Reglen var, at hver person måtte kun gå indenfor 2 gange. Så skulle vi ellers selv finde alt, hvad vi havde brug for. Indenfor fandt vi pølser, pølsebrød, ketchup, sennep tallerkener og bestik. Nogle af pigerne fandt noget brænde og vi lavede et bål ude i sneen til hotdogs. Det var super sjovt at prøve, også fordi det midt i det hele både blev mørkt og begyndte at sne.

Hotdogs over bål! Inden det begyndte at sne...

Ellers lavede vi nogle mere spirituelle aktiviteter, hvor vi for eksempel skulle sige hvad vi var taknemmelige for, hvad vi var stolte af osv. Det hjalp mig til at snakke med nogle piger som jeg aldrig rigtig have snakket sammen med før. Sent om aftenen gik vi ud for at kælke (kælke, som at man kælker ned ad et bjerg og ender på en frossen sø), men det viste sig at blive svært eftersom der allerede var faldet en masse ny sne, så sneen var helt blød.

Dagen efter da vi vågnede op, var det stadig ikke holdt op med at sne, så skolen tilbage i Rosemere var lukket, til stor ærgelse for os alle (vi havde fået fri fra skole den dag for at være på camp). Også den formiddag stod på spirituelle aktiviteter som for eksempel at gå ud og finde et træ og snakke til. Det er svært at beskrive alt det vi lavede, men det var alt sammen med til at få os til at reflektere over noget i vores liv, og vi kom tættere på hinanden, os der var med. Det var et godt pusterum væk fra det stressede skoleliv og den kedelige hverdag, hvor man så ofte ikke har tid til at stoppe op og tænke dybere over tingene.

Vores camp næste morgen (10. marts)

Pga. vejret endte vi med at køre halvanden time før hjem, hvilket var en meget god idé eftersom vi de første 50 km kørte med 40 km i timen.


St-Patrick's Day
St Patrick's Day er en irsk højtid, tænker I nok. Men faktisk er bor der mange af irsk herkomst i Québec. Selve dagen (den 17. marts) havde vi Jour J på skolen (dag uden uniform), hvor kravet var, at vi alle skulle have noget grønt på. Ellers fortalte vores engelsklærer en del om hvordan irerne var kommet til Québec under kartoffelpesten og blevet gift med folk herfra (de var jo også katolikker), og var ret hurtigt blevet assimileret i samfundet. Du kan faktisk finde mange her med engelsk (irske) efternavne, som ikke kan et ord engelsk.
Søndagen efter, var der en stor parade i Montréal, hvor alle former for community clubs og foreninger var repræsenterede. Der var alt fra folk med sækkepiber, til irske folkedansere, til radiostationer, til brandkorps, militæret etc. Det varede flere timer, men det var sjovt at se hvordan alle havde gjort en masse ud af det, og var klædt i grønne hatte og pyntede med trekløvere. St Patrick's Day paraden i Montréal er den næststørste i Nordamerika, efter New York.

St Patrick's Parade!

Cabane à sucre
I slutningen af marts og starten af april kan ahornsiruppen 'høstes' (jeg ved godt man ikke høster ahornsirup, men jeg kan ikke lige komme i tanker om et bedre ord). Det bliver fejret ved at folk tager på landet til en Cabane à Sucre. Det er nogle store lokaler med en masse mennesker, hvor man spiser traditionelt mad med ahornsirup. Forretten er en sød bønnesuppe, hovedretten er omelet, søde pølser, rødbeder, skinke, kartofler, nogle mere sødt bønne-stads og flæskesvær - med ahornsirup til selvfølgelig (og ja det smager faktisk godt til skinke, pølser og omelet). Bagefter bliver der serveret pandekager og tarte à sucre (som jeg dog synes er for sød til min smag). Det ene sted hvor jeg var, var pandekagerne friturestegte - totalt lækkert, men også super usundt.
Bagefter går folk udenfor, hvor der ofte er dyr man kan klappe eller en hestevogn. Der hvor jeg var med skolen var der også en gratis rodeotyr. Når folk så har fået fordøjet maden spiser man La Tire, som er ahornsirup der er opvarment, hældt hen over sneen så det stivner. Bagefter tager man en pind og spiser det som en slikkepind. Jeg kan altså kun spise én, men jeg så nogle spise en tre-fire stykker. Lige lidt for meget for min smag!

La tire!

Vicente og jeg til Cabane à sucre med AFS

Og så nogle tålmodige linedancere en masse udvekslingsstudenter
at danse linedance. Cabane à sucre med AFS

Skolen
Lige nu har jeg påskeferie, men ellers er vi lige gået ind i 4. og sidste etape i skoleåret. Jeg afsluttede 3. etape med et gennemsnit på 87 % (jeg får ikke karakterer i fransk), hvilket er rigtig godt gået. Jeg glæder mig dog også til at komme hjem og gå i skole i Danmark igen, hvor der bliver diskuteret mere og lært mindre udenad. Dog regner jeg med at komme hjem til Danmark og være god til matematik, da jeg virkelig har lært en masse ting herovre, som jeg ikke anede eksisterede, da jeg kom hertil.
Jeg har fået at vide, at jeg ikke behøver at tage eksamenerne i slutningen af året, så det bliver ret afslappet. Jeg regner dog med at tage engelsk og matematik alligevel.
Jeg håber på at tage en franskeksamen for folk med fransk som 2. sprog i juni måned sammen med Vicente, for at bevise at jeg kan fransk. Hvis jeg består B2-eksamen (jeg ligger sværhedsmæssigt nok mellem B1 og B2) kan jeg gå på universitetet i Frankring, hvilket jo kunne være ret fedt.
Ellers er det jo snart tid til prom. Det glæder jeg mig meget til, men jeg kan også godt se, at det bliver dyrt. Der er så mange udgifter udover bare kjolen som jeg ikke havde tænkt på før - transport, frisør, smykker, taske etc.

Og så havde jeg ellers troet, at det var slut med det der sne, men så fi vi selvfølgelig slud i dag, hvilet bare er super træls! Det er midten af april for pokker! Men det kan det der canadiske vejre bare ikke forstå.

Time is running out!

Nu er det et par uger siden jeg sidst har fået skrevet et ordentligt indlæg (se selv jeg lovede jo at skrive oftere).
Det er gået op for mig, at på mandag har jeg været her i 6 måneder og jeg har kun 4,5 måned tilbage. Derfor er det vel tid til at kigge på de ting jeg stadig mangler at gøre og lære inden jeg skal skal hjem.

• Mit franske kan helt sikkert blive bedre. Det er det med fransk, at for at kunne tale og læse det på et ordentligt niveau (det niveau jeg gerne vil ende på) skal man kunne 7-8 forskellige tider, og rigtig mange verber er uregelmæssige, og ja fransk grammatik irriterer mig lidt!
• Jeg mangler stadigvæk min Toronto/Niagara tur med AFS. Det glæder jeg mig super meget til. Vi tager af sted påske lørdag og kommer hjem anden påskedag. Vi skal bl.a. på Hard Rock Café Niagara, se musical og på sightseeing i Toronto.
• Jeg skal højest sandsynligt med min værtsfamilie til Ottawa i spring break (uge 9) hvilket jeg også glæder mig til. Ottawa er hovedstaden i Canada som ligger ca. 2 timer fra Montréal.
• Jeg skal nå til en Caban à Sucre. Det er der folk går hen om foråret og spiser en masse søde ting lavet af ahornsirup. 
• Jeg skal ud og faire la glissade (ved ikke hvad det hedder på dansk) med skolen på tirsdag!
• Jeg bliver nødt til at få set mere af Montréal og være rigtig 'turist'. Men den må nok alligevel vente til det bliver lidt varmere ;)
• Jeg vil rigtig gerne ud og se et indianerreservat. Jeg ved godt, at alle siger, at det er vildt deprimerende, men jeg føler ikke, at jeg kan være i Canada uden at se et reservat. 
• Jeg vil gerne ud og hike og se noget natur. Det bliver nok også nødt til at vente til vejret bliver varmere.
• Jeg vil også gerne prøve at køre hundeslæde. Qanik (vores hund) har faktisk en lille slæde den kan trække, men jeg har ikke fået prøvet det endnu.
• Jeg vil også gerne en tur til Québec igen. Det er en rigtig hyggelig by jeg ikke har fået set nok af.
• Og så har jeg jo også mit prom tilbage. Det er i slutningen af juni, men de fleste har fundet deres kjoler (jeg har også fundet min, tror jeg, skal bare have den købt)

Hmm ja det må vist være det. I hvert fald lige nu. Der kommer sikkert flere ting til den liste, der er bare så mange ting her jeg gerne vil se, problemet er, at rigtig mange ting ligger langt væk. Canada er jo et enormt land alligevel, så jeg kan med garanti ikke se alt, hvad der er værd at se. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at komme til British Columbia en dag, men det må nok vente til jeg kommer herover igen som turist - hvilket jeg helt sikkert kommer til!

Jeg har det lidt mærkeligt med at der ikke længere er så lang tid tilbage. På den ene side, er jeg rigtig glad for at være her, og kommer virkelig til at savne mine venner og mit liv her. Det er bare anderledes og jeg lever anderledes her end i Danmark. Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver mærkeligt at komme hjem igen til  alt det gamle. Bare tanken om at gå Kolding Storcenter eller tage 6'eren ned i byen igen gør mig svimmel. Det føles så langt væk, og som om det alt sammen tilhører en fjern fortid. På den anden side set glæder jeg mig helt vildt til at se mine venner og familie i Danmark igen. Og ikke mindst at feste og starte på gymnasiet, hvor man har lærere, der faktisk virker interesserede i deres elever, og hvor man kan sige sin mening og gå i det tøj man har lyst til. Men det bliver også rigtig svært at komme tilbage igen. Til alt det man kendte før, og som sikkert alligevel har ændret sig. 

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg har ændret mig her. Jeg ser verden på en helt anden måde nu. Jeg anså mig selv for rimelig tolerant inden jeg tog afsted, men det er virkelig noget andet at bo i en anden kultur. Man skal virkelig passe på med at dømme tingene ud fra det man kender. Fordi her er normerne bare anderledes og 'rigtigt og forkert' er noget andet her end i Danmark. Folks normer og moral er utroligt kulturelt betinget, og man kan ikke tillade sig at dømme andre mennesker uden at kende deres kulturelle baggrund.

Jeg er nok også blevet mere selvstændig. Og mere udadvendt, selvom jeg nogle gange føler, at jeg aldrig snakker med nye mennesker her længere. Altså i Danmark var jeg i forevejen dårlig til small talk, og det gør det bare ikke nemmere, når det er på fransk. Men jeg har virkelig lært nogle ting. Der er ting (socialt) jeg fortryder jeg ikke gjorde, men det tror jeg også man lærer af. Bare spring ud i det!

Og ja det er sgu pissehårdt nogle gange og man føler sig som Palle Alene i Verden, og man tænker "Hvorfor I al helvede gjorde jeg det her?!" og tidspunkter hvor man slet ikke føler man har fået en skid ud af det hele, og at det bare var spild af penge. Men nej, det er sgu ikke spild af penge, og selvom det er skidehårdt (det er der aldrig nogen, der må overbevise jer om, at det ikke er!!), så lærer man rigtig meget og finder andre sider af sig selv, som man måske ikke fik øje på i første omgang. Jeg tror egentlig ikke jeg finder ud af, hvor meget dette år har betyder for mig, før jeg kommer hjem igen og får det hele lidt på afstand.

Det var vist det hele :p Det er ikke fordi jeg har lavet så meget særligt siden sidst, så der er ikke rigtig så meget at skrive om. Jeg håber I alle har det godt! :)

365 Project

Jeg er gået i gang med noget der hedder 365 Project. Det går ud på, at jeg hver dag i et år skal uploade et billede. Jeg tænkte, at det var en god, og hurtig måde at holde jer opdateret og se, hvordan min hverdag foregår. Min side er:

http://365project.org/julierd/365

Ellers har jeg haft en travl, men god weekend. Fredag havde vi congé, og jeg tog over til min veninde for at stå på skøjter. Lørdag tog jeg til Rue St-Hubert in Montréal for at kigge på prom kjoler med nogle andre veninder. Det var super hyggeligt, men der var sygt mange kjoler, og mange af dem, var virkelig grimme! Men også dyre. Arh det er så svært det med den kjole.
Søndag var jeg ude og stå på ski med Frédérique. Det var super sjovt. Jeg kunne rent faktisk lide at stå på ski (det kunne jeg virkelig ikke sidste vinter i Østrig, haha). Jeg nåede faktisk at blive ret god (synes jeg selv haha). Søndag aften var det også Super Bowl aften. Det er noget man går ret meget op i her, og jeg så endda huse, der havde pyntet op med billeder af football spillere uden foran deres hus. C'était fou!

MDR :) Fordi jeg ikke kunne finde på en bedre overskrift!

Og så er det lige jeg igen må undskylde for manglen på indlæg. Der er bare så meget at se til, og hver gang jeg venter med at skrive, kommer der endnu flere ting at skrive om, og så ender man lidt i en dum cirkel. Siden jeg sidst skrev er der sket en masse ting, som jeg vil prøve ikke at gøre alt for langt for jer.

Jul og nytår
Julen var anderledes, men egentlig ikke så langt fra Danmark. Den 24. omkring kl 17 tog vi over til Alex' forældre, hvor vi startede med små snacks, og lidt efter begyndte vi at pakke gaver op. Lige pludselig kom 'julemanden' forbi og gav William og Olivier (Alex' brors børn) et par gaver. Men ellers var der mange gaver. Vi var os, Alex' bror med hans kone og børn, Alex' forældre og Alex' bedstemor. Jeg fik en masse gode gaver. Tusind tak til jer, der havde sendt gaver og til jer som gav mig gaver inden jeg tog afsted :) Bagefter spiste vi julemad; kalkun, kødtærte og kødboller. Generelt tror jeg godt man kan side, at julen ikke er så traditionsrig som i Danmark. Det er mere den enkelte familie, der har deres egne traditioner.
Den 25. tog vi til Chicoutimi for at besøge Carolines familie. Da vi kom om aftenen var Caros forældre der og hendes bror og deres børn og deres kærester. Måske lidt overvældende med en kæmpe familie, men det gik faktisk godt. Ellers slappede vi af de dage, jeg var ude og køre på snescooter og så besøgte jeg Olivia (en anden dansker som bor i Jonquière tæt på Chicoutimi).
Ellers gik dagene mellem jul og nytår med at slappe af og se Gossip Girl.
Nytårsaften var nok for at være helt ærlig lidt kedelig. Om eftermiddagen var jeg sammen med min veninde, og om aftenen ved 20-tiden kom nogle af Caroline og Alex' venner over. Vi spiste omkring kl 22, maden var sådan en masse små snacks. Senere satte vi os foran fjernsynet og så 'Bye Bye' som åbenbart er noget alle her ser, hvor der er nogle komikere der gør grin med en masse begivenheder, der er sket i løbet af året. Det havde sikkert været meget sjovt for mig, hvis jeg havde forstået, hvad der blev sagt, og hvis jeg kendte til de begivenheder der blev gjort grin med. Den eneste sketch jeg rigtig forstod var den med Céline Dions tvillinger. Faktisk vil jeg mene, at nytårsaften nok gav mig mere hjemve end julen. Der manglede bare så mange ting, og det var bare ikke den sammen fest som i Danmark.

Min fødselsdag
Den 4. januar blev det jo, som alle andre år, min fødselsdag. Jeg startede med at tage på restaurant med mine veninder om morgenen for at spise morgenmad/brunch på en morgenmadsrestaurant. Det var faktisk rigtigt hyggeligt. Vi var 9 piger sammen og brugte 2 timer på at spise! Da jeg kom hjem fik jeg Skypet med familien og Clara hjemme i Danmark. Generelt var det en stille og rolig eftermiddag. Om aftenen da Caro kom hjem fra arbejde fik jeg åbnet mine gaver. Jeg fik en guldfisk!!!! Som jeg har valgt at kalde Lenin (guldfisk hedder Poisson Rouge på fransk). Jeg fik også en masse andre skønne ting. Da jeg havde pakket gaver op tog vi afsted til en libanesisk restaurant i Ste-Thérèse, som om tirsdagen har et jazzband af en slags til at spille live. Det var super fedt. Bandet den tirsdag spillede en form for caribisk jazz, som var rigtig fedt. Senere tog vi hjem og fik kage. Hver gang der er nogen der har fødselsdag bliver der altid købt en stor pyntet kage med stjernekastere.
Om fredagen blev jeg overrasket af Magdalena (fra Chile) og Helena (fra Østrig), som pludselig stod nede på mit værelse med gaver og alt muligt og ønskede mig tillykke med fødselsdagen. Det var ret sjovt, fordi jeg har aldrig på den måde fået en 'surprise'. Vi spiste og hang ud hele aftenen, det var super hyggeligt. Vi har også aftalt, at Helena og jeg skal ned og besøge Magdalena i Chile. Det kunne simpelthen være for fedt.

Skolen
Jeg må nok indrømme at starte skolen igen den 6. januar var svært. Rigtig svært. Skolen her er bare så anderledes, og jeg har virkelig svært ved at tilpasse mig det. For eksempel havde jeg en fransklærer som ikke gad tale med mig. Samtidig med at jeg følte, at jeg ikke længere talte med så mange personer som jeg gjorde i starten. Jeg tror bare jeg virkelig havde en periode hvor jeg var pissetræt af at gå i skole.
Jeg synes selv det går bedre nu. I onsdags havde jeg min mundtlig fremlæggelse i fransk, som jeg fik 82 % for!
Generelt klarer jeg mig ret godt i skolen, selvom jeg synes at nogle ting er svære. Mit gennemsnit (undtagen i fransk) ligger på ca. 80 % hvilket jeg tror er et lille 10-tal eller et stort 7-tal i Danmark. Så det er jeg meget tilfreds med.

AFS-camp
Weekenden den 14. til 16. januar var jeg på AFS-lejr. Vi kørte derop fredag aften. Lejren lå ca. en times nordpå oppe i en stor, stor skov med en masse bjerge (eller store bakker, alt efter hvordan man se på det).  Vi snakkede en hel masse den første aften og gik sent i seng. Dagen efter stod vi tidlig op og skulle ud i kulden og lave aktiviteter (der var vel -15 grader tror jeg). Vi skøjtede, havde forhindringsbane i skoven, klatrede, gik ture og en masse andre sjove ting. Jeg syntes det var super hyggeligt at være sammen med alle de andre fra lokalforening sådan rigtigt og virkelig lære hinanden at kende. Der er rigtig mange skønne mennesker, som jeg helt sikkert kommer til at savne. Det er også lidt sjovt at have venner, der kommer fra hele verden (Japan, Columbia, Italien etc. etc.).

Vinteren
Altså faktisk så siger alle, at vinteren i år er mild, og at der slet ingen sne er i år. Til det vil jeg så sige, at vi har haft -27 grader en dag, og at der ligger ca 40 cm sne udenfor. Men for at være helt ærlig vil jeg sige, at det egentlig ikke er så slemt som jeg havde frygtet. Det er som om man hurtigt vænner sig til -15 grader. Det værste er altså bare, når man mærker næsen fryse til. Men mange laver vinteraktiviteter her. Jeg har fået skøjtet en del, skal snart ud med min veninde og stå på ski (skisportsstederne ligger kun ca 30 min herfra) og skal også ud og kælke (altså rigtig kælke, ned af et bjerg med bildæk) med skolen. På den måde er vinteren noget sjovere end i Danmark. For danskerne er ikke vant til de lange vintre, så når de endelig kommer, er de slet ikke klar over alle de sjove ting man kan lave.

De tror jeg vist var det for denne gang. Det blev vist lidt langt. Og uden billeder denne gang. De kommer snart, der lover jeg!

Håber I alle sammen har det godt. Og så må I gerne lige smide en kommentar, når I har læst den :)

C'est Noël!

 Så er det altså i dag det er juleaften! Lidt for mærkeligt at tænke på. Jeg har slet ikke været i julestemning. Jeg tror det er lidt fordi den eneste måde man rigtig forbereder sig til jul, er ved at købe gaver. Heldigvis har min skønne mor fået sendt en masse julepynt, kalenderlys, opskriftsbøger og andet jule-tingel-tangel over til mig. Det hjælper da lidt på stemningen.

I starten af december fik juletræet op. Selvfølgelig et plastikjuletræ! Dog er min familie ikke SÅ amerikanske, at de sprayede med granduft - det kan men nemlig godt købe her! Og det blev pyntet med en masse fine ting, og så juletræslys i alle mulige farver. Her bruger man ikke stearinlys på træet, og hver gang jeg fortæller til folk, at det gør vi i Danmark, kigger de på mig, som om jeg er sindsyg. Jeg tror mest de er fordi her er juletræet en dekoration man har stående med lys i hele december - ikke noget der er en speciel betydning selve juleaften, som i Danmark.

Mange har spurgt mig, hvordan jul er i Canada. Til det må jeg være helt ærlig og svare, at jeg endnu ikke er 100 % sikker på, hvordan det forgår. Så ikke før i aften kan jeg svare sikker på det spørgsmål.

Men man har ikke på samme måde traditioner i løbet af december måned. Man bruger ikke tid sammen på at hygge med at spise æbleskiver eller bage brunekager, som man gør i Danmark. På den måde kan julen godt virker ret materialistisk fordi det egentlig for de fleste bare handler om gaverne den 24. og så alle lysdekorationerne. Fordi de er virkelig over det hele, det er som om den der med 1 ton mindre ikke er noget man går så meget op i her ;)
Men altså den 24. december starter man først ret sent. Jeg ved ikke i hvilken rækkefælge det forgår, men man spiser et kæmpemåltid julemad (som består af kalkun, kødtærte og tarteletter, efter hvad jeg har fået at vide) og får sine gaver sent på aftenen/natten. Nogle går også i kirke ved midnatstid. Generelt må jeg sige, at det ikke ser ud som om de går op i det på samme måde som i Danmark. Der er bare ikke samme stemning hele december måned i gennem, hverken i skolen, derhjemme eller andre steder.

Til gengæld må jeg sige, at på ét punkt er de altså lidt klogere her end i Danmark - butikkerne pakker ikke gaver ind! Hvilket betyder at alt bare går hurtigere i december måned. For eksempel var jeg i Montréal på Rue Ste Catherine (Montréal's shoppinggade nummer 1!) om eftermiddagen den sidste lørdag inden jul, og der var ikke proppet på samme måde som der er i Kolding Storcenter inden jul. Det var virkelig en befrielse fordi jeg havde frygtet at man ville stå i kø i 700 år, men sådan gik det slet ikke!

Ellers havde jeg for nogle weekender siden besøg af danskerne i området. Det var rigtig hyggeligt, vi bagte småkager og lavede pakkeleg. Rigtig dejligt at tale dansk og grine over de underligste ting og sige "Det sagde hun ogs' i går" (den joke er der virkelig INGEN her der forstår!). Ja alt i alt var det sgu skønt at være lidt dansk igen og få snakket alle mulige ting igennem.

Sidste fredag var der Celebration de Noël på min skole. Det foregår i skolens kapel i frikvarteret og er faktisk frivilligt, men de fleste går der hen. Det var ret anderledes - det var 4e Secondaire der stod for det hele. De fortalte julehistorier, sang gospel (Nous sommes le monde, Glory hallelujah etc.), og opførte små rollespil, om alt fra Maria og Jesus barnet til nytidens teenager der kunne ville have iPhone til jul. På bænkene lå der små julekort, som vi alle skrev under på. Det var til folk rundt om i verden, som er i fængsel på grund af deres meninger eller kamp for menneskerettighederne. Mit kort var til nogen i Kina.

I lørdags var jeg til frisøren i Montréal. Jeg var ikke blevet klippet siden jeg kom til Canada, så det var virkelig på høje tid! Bagefter mødtes jeg med mine veninder i centrum af Montréal, hvor vi shoppede og købe julegaver og alt sådan noget. Det var virkelig hyggeligt. 

Onsdag var det så endelig sidste dag i skolen. Og vi måtte have rigtigt tøj på!! (Dog ikke blå jeans :p). Alle var vildt fint klædt på, og havde virkelig gjort noget ud af det. Vi mødte på skolen klokken 11, og spiste sammen. I de mindre klasser kommer alle med mad, men i 5e Secondaire er det lærerne der står for maden. Det var ikke særligt, så mig og nogle af mine veninder endte med at finde rundt i de mindre klasser og spise hvad de nu havde tilbage af lækre ting og sager.

Da alle var færdige med at spise var der Spectacle de Noël. Det var en masse elever fra skolen, der i november gik til audition for at være med i showet. Folk stillede op med alt muligt fra dans, til klassisk klaver til heavy metal rock. Men det var vildt og alle var rigtig gode. Skolen har en stor sal til koncerter og den slags, så der var en masse fedt lys og sådan. Det slog alligevel Musik i Skoven på Friskolen ;)

Da skolen var forbi tog mine veninder og jeg hjem til en for at holde noget julehygge. Vi byttede blandt andet gaver med hinanden. Det var rigtig hyggeligt, og jeg er virkelig fået mig nogle rigtig gode veninder her.

Til sidst vil jeg bare ønske jer alle sammen en rigtig glædelig jul og et godt nytår! <3 Vi tager til Chicoutimi i morgen, så jeg kommer ikke på internettet igen før den 29. december.

Og så lige nogle billeder fra december i Québec:

Vores plastikjuletræ ved at blive sat op!

Anne og Esben i køkkenet!

Så fik man lige lavet småkager og pebernødder!

Ste Catherine by night. 'Kuglerne' er en del af en udstilling denne vinter.

Marie og jeg, der gemmer os lidt på trappen op til klokkerne i kapellet

 efter at have nakket noget mad hos 3e secondaire.

Mine veninder på vej hjem til Jade for at give gaver og hygge.

La vie au Québec.

Det er jo ikke fordi jeg laver en masse nyt her hele tiden. Dagene går ret hurtigt med skole, lektier, musical, facebook etc.
Men i dag var der så meget sne, at efter jeg havde ventet en time på min skolebus og mine tæer var følelsesløse, ringede jeg til Alex som ringede til skolen, som sagde at der kunne gå 1-2 timer før bussen var der (og jeg bor 4 km fra skolen tror jeg), så jeg besluttede mig bare for at tage hjem og holde fri i dag :)

På en almindelig dag står jeg op klokken 6.40, gør mig klar og løber ud af døren omkring klokken 7.30 (når lige at få sagt bonne journée). Så venter jeg på bussen - nogle gange i længere tid end andre ;)
Jeg er som regel fremme på skole omkring klokken 7.55 og skynder mig at få alle mine bøger og min taske i mit skab. Den første klokke ringer klokken 8.05 og man skal være i klassen klokken 8.10. På min skole har vi 6 lektioner om dagen. De varer alle 55 minutter og som regel er der 5 minutter mellem timerne (på nær mellem 2. og 3. time hvor vi har et kvarter og mellem 3. og 4. hvor vi har en times frokostpause). Vi har 7-dages skemaer i stedet for for faste ugeskemaer. I starten er det lidt forvirrende, men egentlig vænner man sig hurtigt til det.

Mine fag er:

Fransk: Tja, det er nok ikke ligefrem det fag, hvor jeg laver mest. Min fransklærer taler ikke tre ord engelsk, så han lader mig for det meste bare være for mig selv. Det er vist ikke rigtig gået op for ham endnu, at jeg faktisk forstår det meste af, hvad han siger. Så det jeg laver mest i fransk er at jeg læser, lektier eller også sover jeg. Fransktimerne, for mig, er ret afslappede. Mine klassekammerater virker dog til at have ret mange lektier for i fransk. Jeg har fransk hver dag.

Matematik: Matematik er ret svært her. Men det går okay egentlig. Jeg har matematik TS. Jeg ved egentlig ikke, hvad forskellene på de forskellige former for matematik, men jeg tror TS er det letteste. Min lærer er Monsieur Simoneau, som er ret så morsom. (har jeg fundet ud af, nu hvor jeg begynder at forstå, hvad han siger). Faktisk er matematik et af de fag jeg bedst kan lide her, eftersom jeg rent faktisk føler jeg kan følge med på niveau med de andre elever, og læreren ikke bare ignorerer mig. Jeg har matematik hver dag.

Engelsk: Engelsk er nok mit yndlingsfag her. Jeg forstår hvad der bliver sagt! Desuden er Mr. Poggi en rigtig god lærer, der vil have sine elever til at tage stilling og forholde sig til tingene. Han går ikke ind for lektier, og har fokus på det mundtlige frem for de skriftlige - alt sammen noget gør ham anderledes frem for de andre lærere her. Jeg har udvidet engelsk, som er for den bedste halvdel af årgangen. Jeg har engelsk 5 dage ud af 7.

Art & media: Det er en blanding af billedkunst og mediefag tror jeg. Det er et ret afslappet fag, hvor vi for det meste bare snakker mens vi lader som om vi laver noget. Lige nu er vi ved at lave en film med modelervoksfigurer. Jeg har faget 5 ud af 7 dage.

Journalistik: Jeg må sige, at det nok er det fag, der har skuffet mig mest. Jeg har en kedelig fransklærer der er ikke taler engelsk og er ligeglad med, hvad jeg laver. Derudover står han for det meste bare og snakker hele timen i gennem. Jeg tror egentlig faget er meget godt, men det fungerer bare ikke med den lærer vi har. Jeg har journalistik 5 ud af 7 dage.

Monde Contemporain: Québecs svar på samfundsfag. Utroligt kedelig, da det eneste vi laver er, at læse i vores bog og svare på spørgsmål til bogen. Når vi så er færdigt med emnet får vi en prøve. Jeg laver altid prøverne og klarer mig godt. Men hvis du svarer på spørgsmålene med noget som ikke står i bogen, tæller det som en fejl... Jeg har Monde 4 ud af 7 dage.

Idræt: Jeg har aldrig været den største fan af idræt, og det er jeg stadigvæk ikke. Idræt her er dog forskelligt fra i Danmark ved, at karaktererne tæller på eksamensbeviset. Det betyder, at man går meget mere op i idræt her. Vi har også idrætsprøver i f.eks. at kaste og gribe en bold, så læreren ved hvilken karakter vi skal have. Jeg har idræt 3 ud af 7 dage.

Religion: Hmm et ret kedeligt fag, som ingen rigtig tager seriøst. Jeg laver heller ikke rigtig noget, så det passer meget godt. Igen handler det om at læse bogen og svare på spørgsmål. Jeg har Religion 2 ud af 7 dage.

Derudover har vi TU og PI som er nogle lidt mere specielle fag. TU er hele årgangen som er til et foredrag, hvor der kommer en eller anden ud til skolen og snakker om et eller andet emne, lærerne synes er godt for os at vide noget om. Og så har jeg PI, hvor men gennem hele året laver et stort projekt, som man synes er interessant. Jeg skriver en børnebog på fransk, min veninde laver sin prom-kjole, der er en der bygger et pokerbord etc. Så man kan lave helt, hvad man vil.

Ellers har jeg lavet en masse andre ting. Jeg var for nogle weekender siden til fødselsdag hos min danske veninde nede sydpå. Det var super hyggeligt også at møde hendes venner som næsten alle er udvekslingsstudenter. Nogle gange kunne det godt være lidt rart ikke at være den eneste udvekslingsstudent på min skole, men på den anden side set, får jeg jo en masse lokale venner, hvilket vel er meget godt. Samme weekend var jeg til bogmesse i Montréal. Det var kæmpestort! Ret sjovt at gå rundt og kigge på alle de forskellige bøger. Jeg fik også købt Harry Potter og en anden bog på fransk. Det er meget godt at læse fransk i de timer, hvor jeg alligvel ikke laver noget.

Det har også været Éloïses fødselsdag. Fødselsdag fejrer man noget anderledes end i Danmark. Morgnen er en helt almindelig morgen, så man får først sine gaver til aftensmaden om aftenen. Og så er kagerne meget anderledes. De er smukt dekorerede og ser alle sammen vildt lækre og usunde ud.

I sidste weekend var vi med AFS ude og spille curling. Det foregik på en militærbase i Montréal, som åbenbart også har en curlingklub. Det var lidt sjovt, fordi jeg havde sovet i bilen på vej dertil, og vågnede op til synet af tanks i vejkanten.
Men det var super sjovt at spille curling. Det gør bare lidt ondt i knæet ;)

Ellers har jeg svært ved at forstå at det allerede er december! Det føles som i går jeg sagde farvel til min familie i lufthavnen. Alligvel føles det som om jeg har været her længe, når jeg tænker på alt det jeg har lavet, og hvor mange ting der er sket.

Til sidst er der bare at sige, at det bare bliver ved med at sne. Det er sneet uafbrudt i over et døgn. Det er også begyndt at blæse en del, så nu må vi se hvor lang tid det tager Caro og Alex at komme hjem. Der er i hvertfald mellem 40 og 50 cm sne i lige nu.